23 Oktober 2017
Velkommen til Speciallæge Jan Kolind Christensen

Operation for nedgroet negl

OPERATION AF NEDGROET NEGL

Ved nedgroede negle på fødderne forstås en lidelse, hvor neglenes siderande trykkes ned i neglefalsene. Det giver ømhed eller smerte og kan eventuelt føre til betændelse. Nedgroet negl opstår oftest som følge til brug af forkert fodtøj, forkert negleklipning eller neglesvamp.

Før operationen:
Sørg for at medbringe rummeligt fodtøj til brug efter operationen. Sørg for at arrangere hjemtransport, hvor foden kan holdes højt.

Operationen:
Operationen udføres i lokalbedøvelse, som anlægges via et stik på hver side af tåen.

Behandlingen af nedgroet negl består af:
1) Fjernelse af neglen med efterfølgende forbinding eller
2) Kileresektion hvor kun den krumme nedgroede side af neglen fjernes sammen med det underliggende negleleje og neglens tilstødende vækstzone. Såret lukkes i dette tilfælde med to sting.

Efter operationen:
1) Mod smerter: I tilfælde af fjernelse af neglen er der kun lette smerter i et par dage efter operationen. Disse kan i de fleste tilfælde behandles med Paracetamol.
1) Forbinding: Man fjerner selv forbindingen dagen efter operationen i forbindelse med et fodbad. Fodbad anbefales dagligt de første 2-4 dage efter indgrebet. Der er normalt ingen efterkontrol hos lægen.

2) Mod smerter: I tilfælde af kileoperation er de første 2-3 dage efter operationen smertefulde, hvorfor det er en fordel at holde foden højt. Mod smerter kan tages Paracetamol og Ibuprofen.
2) Forbinding: Forbindingen fjernes 1 dage efter operationen i forbindelse med et fodbad. Dagligt forbad tilrådes de første 2-4 dage efter operationen. Ti dage efter operationen fjernes stingene.
2) Sygemelding: 2-4 dage.

Komplikationer:
Blødning og betændelse forekommer meget sjældent.

Søg læge:
Ved større blødning eller tegn på betændelse skal De kontakte klinikken på tlf: 33220430/21609518 eller vagtlæge/skadestue straks.