27 november 2014
Velkommen til Lægerne Bjørn og Claus Perrild

Forklaring på blodprøvesvar

Forklaring på blodprøvesvar

Her kan du læse en kort forklaring på nogle af de blodprøvesvar, som du muligvis har modtaget.

Cholesterol/Fedt i blodet

Total-cholesterol
LDL-cholesterol
HDL-cholesterol
Triglycerid

Hvilken betydning cholesteroltallet har kræver en individuel vurdering.
Er total-cholesteroltallet større end 8, trods fornuftig kost kan medicinsk behandling være anbefalelsesværdig for at mindske risikoen for blodpropper. Hos hjerteraske er effekten af statinbehandling dog beskeden.
Ved risikovurdering kan ”9-reglen” eventuelt benyttes:
Total-cholesteroltallet lægges sammen med antallet af risikofaktorer, som er følgende:
• HDL mindre end 1
• Arv dvs tilfælde af blodpropsygdom før 60 års alderen
• Rygning
• Mand
• Overvægt
• Diabetes
• Alder over 50 år
• Triglycerid større end 2
• Forhøjet blodtryk
Hver af risikofaktorerne tæller som én (1) i regnestykket.
Eksempel: total-cholesterol 7 hos en mand der ryger: 7 + 1 +1 = 9.
Hvis regnestykket i ”9-reglen” giver en sum der er større end 9 anbefales behandling.

Der er sygdomme, som i sig selv medfører, at man bør behandles ved lavere værdier, f. eks. bør alle der har haft en blodprop behandles uanset hvor høj total-cholesterol er.

Er du i behandling for forhøjet cholesterol bør totalcholesterol skal være 5 eller mindre og LDL-cholesterol 3 eller mindre.
Har du sukkersyge bør totalcholesterol være mindre end 4,5 og især vigtigt at LDL-cholesterol er mindre end 2,5.
LDL-cholesterol.
Det “lede” cholesterol, små molekyler der kan sætte sig i blodkarrenes vægge og give skader. Skal være 3 eller mindre.
HDL-cholesterol.
Det “herlige” cholesterol, store molekyler der beskytter blodkarrenes vægge. Må gerne være højt
Triglycerid. Høje værdier giver højere risiko for hjertekarsygdomme. Alkohol og overvægt øger værdien.

Levertal

ALAT
GGT
bilirubin
Amylase

Prøver der fortæller om funktion af lever, galde og bugspytkirtel. Ofte kan en enkelt prøve være let forhøjet uden det betyder man er syg. En sådan prøve vil vi som regel kontrollere igen efter en måned eller to.

Nyretal

Creatinin

Er nyrerne syge kan de ikke udskille så meget creatinin og så stiger værdien i blodet.
Creatinin er også jævnligt under normalværdien. En almindelig årsag er at creatinin kommer fra muskulatur og er man svækket og muskelsvag, er der derfor mindre creatinin i blodet.

Væsketal

Na
K
Mængden af natrium og kalium i blodet. Vil ofte være lidt udenfor normalområderne uden det har den store betydning.
Skæve værdier kan have mange årsager. Almindelige er for lille eller for stort væskeindtag og medicinbivirkning og kalium er ofte forhøjet fordi blodprøvetagningen har medført øget udskillelse i blodet.

Blodmangel

Hæmoglobin
Ferritin
Cobalamin

Hæmoglobin er det stof, der bruges til at transportere ilt rundt i kroppen og i øvrigt også det som giver blodet dets røde farve. For lave værdier vil ofte give træthed. Kaldes også for “blodprocent”.

En lav ferritinværdi viser, at jern, som bruges til at danne hemoglobin, er for lav. For lidt jern medfører blodmangel og bl a øget modtagelighed for infektioner. Mange menstruerende kvinder har behov for et tilskud af jern.

Lav cobalamin betyder, at man mangler B12-vitamin, som indgår i bloddannelsen og er nødvendig for normal nervefunktion.

Stofskifte

Thyrotropin

Stofskiftehormon dannes i skjoldbruskkirtlen (thyroidea), som sidder nedadtil på forsiden af halsen. Hormonet styrer vækst og funktion mange steder i legemet.
Vi måler ikke direkte stofskiftehormon men et andet hormon thyrotropin, også kaldet TSH. Dette hormon dannes i hjernen i en kirtel, der hedder hypofysen. Er der for lidt stofskiftehormon i blodet, dannes mere TSH (thyroideastimulerende hormon) som stimulerer skjoldbruskkirtlen til at øge produktionen af stofskiftehormon. Danner skjoldbruskkirtlen for meget hormon af sig selv eller tager man eltroxin, holder stimulationen op og TSH falder til nul.
Så høj TSH tyder på lavt stofskifte og lav TSH tyder på højt stofskifte.
Er TSH normal, får vi kun denne værdi fra laboratoriet.
Er TSH for høj eller for lav, får vi også værdier for stofskiftehormonet i blodet.

Sukkersyge

Hæmoglobin A1c


Hæmoglobin A1c kaldes også langtidsblodsukker.  Hvis målingen er større end eller lig med 6,5% ved to målinger lider du af sukkersyge.
Sukker binder sig til hæmoglobin (Se blodmangel). Jo mere sukker, jo mere bindes. Disse forbindelser holder sig i lang tid. Så lang tid at måling af disse kan vise hvordan blodsukkerniveauet i gennemsnit har været i de sidste måneder.

Infektion

CRP
Leukocytter

CRP er et æggehvidestof i blodet, der bliver mere af ved mange forskellige sygdomme, men væsentligst ved infektion og ved gigtsygdomme. Værdier mindre end 8 er normale.
Vi måler ofte CRP som en hurtigprøve, når man kommer med infektionssymptomer.
Værdier over (25-) 50 tyder på, at der er tale om en infektion med bakterier.
Værdier mellem 8 og 50 er ofte udtryk for virusinfektioner

Leukocytter eller hvide blodlegemer
Stiger ved infektion, men også ved mange andre sygdomme.

D-vitamin

S-Calcifediol+25-OH-ergocalciferol

Mangel på D-vitamin (værdi under 25) kan give træthed og muskelsmerter. Behandlingen er vitamintilskud som tablet 50-100 mikrogram dagligt.
Vores vigtigste vitaminD kilde er sollys, så det anbefales at få sol på kroppen og også spise fx fed fisk (sild, laks, makrel).
I Danmark er det generelt tilrådeligt med et tilskud på 25 mikrogram vitaminD fra maj-september og 50 mikrogram resten af året.

Den daglige kalkindtagelse bør være på 800 - 1000 mg dagligt. Et glas mælk indeholder 250 mg kalk, 1 dl surmælksprodukt 125 mg (ymer/ylette dog 200 mg) og 2 skiver ost indeholder 150 mg.
Kun hvis kalbehovet ikke dækkes af kosten kan det være tilrådeligt med et tilskud.

Bjørn Perrild