20 september 2017
Velkommen til Allerød Fysioterapi & Træning = AllerødFys

Ultralydsscanning


Hvad er ultralydsscanning?

Du kender måske ultralydsscanning fra scanning af gravide, men ultralydsscanning kan også bruges til at vurdere skader i bevægeapparatet. En ultralydsscanning kan give et klart billede af, hvorfor du har ondt. Billederne kan vise, om det er dine muskler, ledbånd, knogler, slimsække eller andre strukturer, der giver dig smerter. En ultralydsscanning giver sammen med en grundig fysioterapeutisk undersøgelse en præcis diagnosticering af lidelser i bevægeapparatet.

At få foretaget en scanning har ingen bivirkninger og er en fuldstændig smertefri undersøgelsesmetode. Lydbølger sendes ned gennem vævet og afhængig af vævets hårdhed reflekteres lydbølgerne til lydhovedet. Via avanceret teknologi omsættes lydbølgerne til billeder, og på den måde kan vi vurdere knogler, ledbånd, slimsække, menisker, muskler og hævelse/ ødemer. Desuden kan vi ved hjælp af ultralydsscanneren også vurdere, om der er betændelse i vævet.

 

Undersøgelse og ultralydsscanning

Der afsættes 60 min. til undersøgelsen. For at vi kan stille en præcis diagnose, er det vigtigt, at undersøgelsen med ultralyd altid indledes med en grundig fysioterapeutisk undersøgelse, inden vi foretager ultralydsscanningen. Med en præcis diagnose kan vi iværksætte den mest effektive behandling og give dig grundig information om din skade. 

 

Blokadebehandling

Allerød Fys samarbejder med flere læger i Allerød om at give ultralydsvejledte blokader, som er den medicinske anbefaling. Det sikrer en præcis placering af blokaden i det syge væv. Blokadebehandling kan være relevant og effektivt til nogle smertetilstande i det muskuloskeletale system, men anvendes kun efter grundig undersøgelse, ultralydsscanning og vurdering af læge.

 

Fysioterapeuten

Undersøgelsen varetages af fysioterapeut Randy Mortensen. Hun har arbejdet med ultralydsscanning siden 2013. Randy Mortensen har gennemført ultralydsscanningsuddannelsen med over 150 supervicerede scanninger og er i dag medlem af Faggruppen for Ultralydsscanning. Randy Mortensen er derudover eksamineret idrætsfysioterapeut og McKenziefysioterapeut og har derudeover eksamen i Smerter og Akupunktur. Randy har derudover en lang række efteruddannelseskurser inden for skulderbehandling, træning, knæ, ryg etc. 

 

Ultralydsscanning er relevant ved smerter i:

• Fødder – Ankler

• Knæ – Hofter

• Hænder – Håndled

• Albuer – Skuldre

 

Ultralydsscanning kan også bruges til:

• At se om du har den korrekte opspænding af bækkenbunden - lad os tjekke det - det betaler sig, da risikoen for udvikling af inkontinensproblemer herved falder.

• At se om du kan spænde dine rygstabiliserende mavemuskler korrekt - lad os tjekke det - det betaler sig, da risikoen for tilbagevendende rygproblemer herved falder.

• At se træthedsbrud i knogler

• At måle senetykkelser og se om træningen har den ønskede effekt.

• At vurdere om den igangsatte behandling har effekt.

• At vurdere om din skade skal tilses af en kirurg, inden du starter på et genoptræningsforløb

• At screene idrætsfolk for mulige ”weak links” i vævet.

 

Priser

Indledende undersøgelse og ultralydsscanning: kr. 1.180,-

Opfølgense ultralydsscanning og kontralscanning: kr. 680,-

In-house rabat (ved henvisning fra fysioterapeut-kollega i klinikken, som har udført den indledende undersøgelse) kr. 500,- 

Der ydes ikke tilskud fra sygesikringen til ultralydsscanning.

Klinik information

Specialafdelingen

Specialfysioterapi foregår i klinikkens specialafdeling og udføres af specialuddannede fysioterapeuter inden for hvert sit felt.

 

Specialfysioterapi kræver ikke lægehenvisning og der er ikke tilskud fra sygesikringen til behandlingen.

 

I Specialafdelingen betaler du ikke ekstra for tillægsydelser. Alt er incl. i prisen.

 

I Specialafdelingen møder du klinikkens bedst uddannede fysioterapeuter.

 

Eksempler på behandlinger i Specialafdelingen:

  • Ultralydsscanning
  • Chokbølge, fokuseret eller radierende
  • Klinisk specialist - specialundersøgelse, specialbehandling eller second-opinion
  • Bækkenbund - inkontinens, bækkenbundsproblematikker og smerter