23 Oktober 2017
Velkommen til Allerød Fysioterapi & Træning = AllerødFys

Inkontinens og bækkenbundsproblemer

 

Få hjælp til bækkenbundsproblemer, som f.eks.

  • inkontinens, urin og analinkontinens

  • underlivssmerter

  • bækkenløsning

  • gener efter graviditet og fødsel

  • nedsynkning af underlivsorganer

En svag bækkenbund er hovedårsag til problemer med inkontinens. Bækkenbundstræning og blæretræning kan derfor hjælpe 3 ud af 4 personer med inkontinens.

 

Fysioterapeut Birgitte Boeskov (Gitte) er specialist på bækkenbundsområdet og varetager klinikkens tilbud til patienter med inkontinens og bækkenbundsproblemer. Birgitte har gennemgået efteruddannelse og specialisering inden for urogynækologisk fysioterapi og obstetrisk fysioterapi og har i forbindelse med sin efteruddannelse arbejdet på specialafdelinger for gynækologisk fysioterapi. Hun er desuden i bestyrelsen for Dansk Urogynækologisk og Obstetrisk Selskab for Fysioterapeuter (DUGOF)

 

Den indledende undersøgelse:

  • Fysioterapi under navlen kan være grænseoverskridende for nogle, derfor har vi fokus på at behandle vores patienter med lydhørhed, diskretion og stor respekt for den enkeltes grænse. Behandling indledes altid med en grundig journaloptagelse og information om bækkenbundens anatomi og funktion.

  • Undersøgelsen består af en gynækologisk undersøgelse af bækkenbunden med undersøgelse af muskelkvalitet og funktion.

Individuelt træningsprogram og behandling:

  • Den indledende undersøgelse af bækkenbunden er med til at sikre, at patienten formår at aktivere bækkenbunden korrekt og derefter kan starte genoptræningen af muskulaturen.

  • Det er af stor betydning at undersøge bækkenbunden for at kunne vurdere muskelstyrken, udholdenhed, koordination og eventuelle skader på muskulaturen. Musklernes spændingstilstand skal vurderes således at der kan udarbejdes et træningsprogram, der er tilpasset den enkelte patient.

  • Der rådgives desuden med hensyn til livsstil, kost, toiletvaner, toiletteknik og bækkenbundstræning.

Biofeedback:

  • Ud over at undersøge muskulaturen ved en palpationsundersøgelse, tilbyder vi undersøgelse af muskel kontraktionen med en Biofeedback.

  • Biofeedback er et måleredskab hvor en elektrode registrerer de elektriske signaler der bliver sendt via de motoriske nervebaner. Disse signaler omsættes i et apparat til lys og lyd impulser. Med et sådant redskab kan patienten og fysioterapeuten øjeblikkeligt både se og høre, hvordan bækkenbundsmuskulaturen aktiveres. Dette giver et billede af, hvilket styrkemæssigt niveau bækkenbunden befinder sig, idet den fortæller noget om, hvor mange muskelfibre der aktiveres. Længden af kontraktionerne kan registreres og tillige tidspunktet for udmattelse af bækkenbunden.

  • Biofeedback-apparatet kan desuden lejes til hjemmebrug.


 

Henvisning - Priser - Tilskud:

 

Klinikkens tilbud til patienter med inkontinens og bækkenbundsproblematikker foregår i klinikkens special-afdeling.

I klinikkens specialafdeling arbejder kun fysioterapeuter, som har særlig erfaring inden for et område og som har gennemgået en lang række af efteruddannelse, kurser og eksamen og som derfor er specialister inden for sit område. Ydelserne i specialafdelingen er uden sygesikringstilskud, men “danmark” giver tilskud og nogle forsikringer dækker helt eller delvis for ydelserne hos special-fysioterapeuten.

  • Indledende undersøgelse og behandling kr. 699,-

  • Opfølgende undersøgelse og behandling kr. 450,-

  • 10 x holdtræning kr. 1250,-

Du behøver ikke en lægehenvisning for at få behandling i specialafdelingen, men hvis der findes særlige oplysninger fra lægen om f.eks. undersøgelser, vil vi gerne se dem.  Lægen kan sende det med en henvisning eller du kan selv medbringe dem ved første konsultation.

 

 

Klinik information

Specialafdelingen

Specialfysioterapi foregår i klinikkens specialafdeling og udføres af specialuddannede fysioterapeuter inden for hvert sit felt.

 

Specialfysioterapi kræver ikke lægehenvisning og der er ikke tilskud fra sygesikringen til behandlingen.

 

I Specialafdelingen betaler du ikke ekstra for tillægsydelser. Alt er incl. i prisen.

 

I Specialafdelingen møder du klinikkens bedst uddannede fysioterapeuter.

 

Eksempler på behandlinger i Specialafdelingen:

  • Ultralydsscanning
  • Chokbølge, fokuseret eller radierende
  • Klinisk specialist - specialundersøgelse, specialbehandling eller second-opinion
  • Bækkenbund - inkontinens, bækkenbundsproblematikker og smerter

 

Følg os på facebook: