24 April 2018
Velkommen til Allerød Fysioterapi & Træning = AllerødFys

Fysioyoga - Kursus for fysioterapeuter

Kursus i FysioYoga og Mindfullnes for fysioterapeuter

 

Næste kursus er Lørdag d. 3. marts 2018.

 

 

FOR FYSIOTERAPEUTER

 

PRAKTISK KURSUS i

FYSIO-YOGA

OG MINDFULNESS


 

Lær en anderledes måde at behandle dine patienter. Med udgangspunkt i yoga og mindfulness.

Fysio yoga er lange blide stræk af fascier, nervevæv og muskler. De enkelte stillinger i fysio yoga holdes ofte i op til 2 til 5 minutter med fokus på vejrtrækningen og kroppen. Dermed er de med til at hjælpe med at slippe spændinger og tankemylder. Endvidere hjælper de med til at få en dybere kontakt til kroppen og komme fra sympaticus til parasympaticus tilstand. Øvelserne tager udgangspunkt i hatha-yoga og yin-yoga. Samtidig lægges der stor vægt på at kombinere mindfulness og  vejrtrækningsøvelser med yogaøvelserne.

 

De traditionelle yogaøvelser er videreudviklet sådan at de enkelte øvelser har mange variationsmuligheder så de kan tilpasses den enkelte patient

Patienter med for eksempel problematikker fra ryg, bækken, lyske, underliv og nakke oplever fysio yoga som yderst hjælpsomt til afhjælpning af smerter. Ligeledes har flere patienter med neurologiske problemstillinger som for eksempel sclerose glæde af øvelserne til at normalisere tonus.

 

På kurset får du også forslag til hvordan  du kan lede et hold og i hvilken rækkefølge så øvelserne giver den optimale effekt. Når vi arbejder med holdet arbejder vi samtidig med mindfulness og vejrtræknings øvelser således at den enkelte får det maksimale ud af øvelserne.
 

Kurset er næsten udelukkende praktisk, og du kan opleve at få en dybere kontakt med din egen krop. Dette er en forudsætning for, at du selv som fysioterapeut til en vis grad kan slippe de tanker, der forhindrer dig i at være nærværende i relation med andre mennesker, der behøver hjælp og støtte.


Medbring tøj til at bevæge sig i.

 

(Kan også arrangeres som lokalt kursus på din egen klinik)


Underviser: Fysioterapeut Lisbeth Zacho Maarup. Har arbejdet med yoga i praksis i  mange år og har udviklet “fysio-yoga”-konceptet. Har også en 9 årig psykologisk efteruddannelse. Arbejder som praktiserende fysioterapeut hos Allerød Fys

Hvornår: Lørdag d. 3. marts 2018. Kl. 9.00 - 16.00

Hvor: Allerød Fys, Torvestrædet 6,1. sal, 3450 Allerød. Tlf: 48173151

Deltagere: Max 12 personer - tilmelding efter først-til-mølle-princippet

Målgruppen: Alle fysioterapeuter.

Pris: 1450,- Forplejning og kursusmateriale er inkluderet

Tilmelding: til info@allerodfys.dk. Angiv navn, telefonnummer og e-mail