11 december 2017
Velkommen til Allerød Fysioterapi & Træning = AllerødFys

Birgitte Boeskov


Birgitte Boeskov (Gitte)

 

Gitte er uddannet med bachelorgrad fra Professionshøjskolen Metropol i 2013 og har været ansat på klinikken siden sommeren 2013.  

 

Gitte er specialuddannet urogynækologisk og obstetrisk fysioterapeut og undersøger for og behandler inkontinens- og bækkenbundsproblematikker hos kvinder og mænd, herunder

  • Urin og analinkontinens,

  • problemer med smerter i bækkenregionen og underlivet,

  • nedsynkning af underlivsorganerne og

  • gynækologiske efterfødselsproblematikker.

 

I forbindelse med sin efteruddannelse har Gitte arbejdet på specialafdelinger for gynækologisk fysioterapi. Hun er desuden i bestyrelsen for Dansk Urogynækologisk og Obstetrisk Selskab for Fysioterapeuter (DUGOF).

 

Den indledende urogynækologiske undersøgelse varer ca 1 time og består af en grundig anamneseoptagelse (sygehistorie), undersøgelse af bækkenbunden, hvilket er med til at sikre, at patienten formår at aktivere bækkenbunden korrekt, samt rådgivning og iværksættelse af en handlingsplan.

 

Denne specialiserede undersøgelse er ikke tilskudsberettiget fra den offentlige sygesikring. Sygesikringen ”danmark” yder tilskud ved lægehenvisning.

  • Indledende undersøgelse og behandling kr. 699,-

  • Opfølgende undersøgelse og behandling kr. 450,-

 

En lægehenvisning er ikke nødvendig for denne specialiserede behandling, men hvis der findes oplysninger fra lægen om f.eks. foretagne undersøgelser eller diagnoser, må disse meget gerne medbringes eller sendes i en henvisning ved første konsultation.

 

Gitte har desuden særlige interesseområder inden for behandling af graviditetsgener, ryg, nakke, bækken og hofte. Hun har taget kurser inden for akupunktur, skulder-, bækken-, og lænderyg-behandling. 

 

Gitte er efteruddannet inden for Mulligan konceptet og er CMP (Certified Mulligan Practitioner) og har også kurser for bækkenproblematikker inden for Mulligankonceptet. Læs mere på mulligan.dk.  

 

 

Holdtræning:

Styrke og stabilitetstræning: Mandag og torsdag kl. 10-11

Styrke og stabilitetstræning: Mandag kl. 13.30-14.30 og torsdag kl. 13-14

Efterfødselstræning: Onsdag kl. 13-14

Fysiopilates begynderhold: Fredag kl. 13-14